Om trinbrættet i Søften – og nærbane vest om Århus

Banedanmark lavede helt tilbage i 2001 en analyse af, hvilke stationer man kunne åbne langs den jyske længdebane, heriblandt på strækningen Århus – Langå. Dengang lød forslaget på 4 nye stationer i henholdsvis Åbyhøj, Brabrand, Mundelstrup og Søften. Trinbrættet i Laurbjerg var ikke i spil dengang, selvom det nu formentlig har overhalet alle de andre, når det kommer til, hvilken station der kan forventes etableret først.

Med åbningen af de nye stationer vil der kunne etableres en reel nærbane vest om Århus. Og fra Hinnerup station vil der være omskiftning til letbanen mod Lisbjerg, Skejby og Grenå. Alt sammen noget, der vil gøre det at tage toget væsentligt mere attraktivt.

Du kan læse Banedanmarks analyse ved at trykke på kortet.