Kategoriarkiv: Politik

Jeg foreslår: Et år uden nye love

Hvert år vedtages der godt og vel et par hundrede nye love i Danmark. Hertil kommer et utal af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger for ikke at glemme alt det som kommer fra Bruxelles. I dag regulerer vi livet i et omfang, som man næsten ikke skulle tro var muligt.


Hver gang en ny lov vedtages, er der en række mennesker, der (forhåbentligt) har gjort sig mange tanker om, hvorfor loven skal indføres, og hvem der skal have gavn af den, så vi må gå ud fra, at lovene er nødvendige. Men på den anden side er der også i hundredevis af embedsmænd, hvis eneste job er at udforme alle disse nye love, og som har en interesse i at det fortsætter sådan.


Men bør vi virkelig regulere livet så kraftigt? Og er alle disse regler nødvendige? Det virker i dag som om mange love bliver indført på baggrund af enkeltsager, der tages op af pressen, og hvor ingen politiker med respekt for sig selv kan tillade sig at sige, at de gældende regler fungerer tilfredsstillende, og man ikke vil gøre noget. Dagens politikere skal vise handlekraft, og det foregår så ved at vedtage nye love.


Jeg foreslår, at Regeringen og Folketinget tager en principbeslutning om, at et af de førstkommende folketingsår skal være lovfrit år. I stedet skal vores 179 folketingsmedlemmer, ministre og embedsmændene i ministerierne i stedet koncentrere sig om at gennemgå den eksisterende lovgivning om forenkle den og fjerne hvad der fjernes kan. Jeg vil vove den påstand, at Danmark ikke går under blot fordi man foretager sådan en øvelse. Tværtimod vil Danmark når året er omme være et væsentligt mere konkurrencedygtigt og gladere samfund, da virksomhederne vil kunne spare mange omkostninger på administration og borgerne ikke skal rive sig i håret over hele tiden at blive begrænset af underlige regler.


Lad os gøre forsøget en dag indenfor den nærmeste fremtid. Og herefter gentage øvelsen i hvert fald hvert 10. år.

Kattegatforbindelsen

Debatten om en fast kattegatforbindelse kører på fulde blus og argumenterne for at etablere den er mange. Det bør derfor alene være et spørgsmål om tid, inden der træffes en beslutning om at etablere den. 


En rejsetid med tog på kun 1 time mellem Århus og København bør indlysende være til fordel for alle, der har ærinder i enten Jylland eller på Sjælland. 


Skulle der ikke være politisk opbakning til det fulde bro- og togprojekt fra starten, så vil jeg anbefale, at man i hvert fald iværksætter togprojektet med en tunnel fra Århus til Kalundborg via Samsø. Hvor man i dag kan køre til København i bil næsten lige så hurtigt som man kan i tog, så vil en direkte højhastigheds togforbindelse gøre det væsentligt mere attraktivt at tage toget. 


Uanset hvilke planer der bliver endeligt, så håber jeg, at der tages mest muligt hensyn til naturen og livet på Samsø. Det kan f.eks. gøres ved at lade jernbanen køre i tunnel hele vejen under øen alene med en afstikker til de tog, der skal standse (eller en underjordisk station), mens motorvejen kan passere et godt stykke syd om Brattingsborg, hvor øen er tyndest befolket.


Se fakta om kattegatforbindelsen på http://metropol-danmark.dk/

Hvor lovene ikke giver mening – Avisabonnementer

Jeg kan sikkert med tiden lave en hel serie med eksempler på, hvor lovene ikke giver mening.


Jeg blev i går ringet op af en sælger fra Dagbladet Børsen. Jeg har for nylig haft avisen gratis i 3 måneder, og nu ville de så høre, om ikke jeg ville fortsætte som betalende abonnent. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og jeg sagde som det var, at jeg ikke når at læse den om morgenen, men hvis man kunne få en billig udgave blot til iPad, så ville jeg da overveje det en dag, når jeg får en tablet-computer.


Og her kom så svaret. Det er dyrere alene at bestille et abonnement på Børsen til Ipad, end hvis jeg får avisen leveret til døren med tilhørende levering til Ipad. Og hvorfor så det? Jo, avisabonnementer i Danmark er fritaget for moms – men det gælder ikke, når den kun leveres elektronisk. Så derfor…


Så hver dag landet over bliver der trykt tusindvis af aviser som ikke bliver læst, alene for at modtagerne kan betale mindre for den elektroniske udgave. Det giver ingen mening, hverken økonomisk eller i forhold til miljøbelastningen. Hvis tingene var normale, ville den elektroniske udgave kun koste en brøkdel af den trykte, da der ingen omkostninger er til trykning og distribution. Det her er et godt eksempel på, at regler og virkelighed ikke snakker sammen. Så få det da lavet om. Og hurtigt.

Letbane gennem Søften og Hinnerup

I et tidligere indlæg har jeg redegjort for, hvorfor 2. etape af Århus Letbane bør køre til HInnerup. Her og nu vil jeg komme med et par bemærkninger til det nærmere forløb.


Den foreløbige plan er, at der ved E45 placeres et park-and-ride anlæg, hvor man kan parkere sin bil og p-billetten samtidig gælder som retur-billet til letbanen ind til Århus C. Hvis prisen er rigtig skal det nok få mange til at vælge denne løsning frem for at køre ind til centrum.


Men det virker ikke som om, at politikerne i Favrskov Byråd endnu har tænkt over den udvikling, som p.t foregår i Søften og Hinnerup.

Kopieret fra Midttrafik.dk



Århus vokser i disse år kraftigt, og forventer en befolkningstilvækst på 75.000 indenfor en overkommelig fremtid. En del af disse mennesker vil ønske at bosætte sig i Søften og Hinnerup, bl.a. fordi Århus Kommune har vedtaget en bevidst strategi om ikke at udlægge nye områder til parcelhuse.


Jeg forudser, at indenfor 10 år vil Lisbjerg og Søften nærmest være vokset sammen, hvis ikke det var for E45, som adskiller dem. Søften og Hinnerup er ligeledes allerede i dag næsten vokset sammen, og Stor-Århus vil derfor snart strække sig ud til Haldum, og sidenhen til Hadsten. Det er den virkelighed al langtidsplanlægning af området nødvendigvis må foregå på baggrund af, naturligvis med respekt for at området ikke skal blive til én stor soveby for folk der arbejder i Århus, men skal bevare sit særpræg, karakter og lokale foreningsliv.


Selvom der etableres letbane vil biltrafikken langs Århusvej fortsat vokse, og for at Søften og Hinnerup fortsat skal være attraktive både for tilflyttere og virksomheder, er det nødvendigt at vejnettet følger med. Når letbanen skal etableres, er det derfor nødvendigt at tænke ind i projektet, at der skal være plads til – hvis ikke fra starten, så på et tidspunkt – at Århusvej mellem E45 og Hinnerup skal kunne udvides til 2 vognbaner i hver retning, og gerne med plads til letbanen i midten, sådan som den bliver etableret inde i Århus. 


Når først letbanen er etableret kan den ikke flyttes, og det vil derfor være et fejlskud af den værste slags, hvis ikke biltrafikken tænkes ind i projekteringen fra starten.


Derudover er Århusvej mellem E45 og Haldum udpeget som en del af det strategiske vejnet. Det betyder, at kommunen skal sikre, at vejen har en god fremkommelighed og kapacitet, så den kan aflaste bl.a. motorvejene, hvis de skulle blive spærret. Også det taler for, at Århusvej fra starten skal forberedes til en udvidelse til i alt 4 vognbaner.






Bedre busbetjening og trinbræt i Søften

Med de aktuelle forringelser af den kollektive trafik i Favrskov Kommune in mente bør alle alternativer overvejes.

Før valget var der tæt dialog mellem Karen Jespersen (V) og den daværende transportminister omkring etablering af et trinbræt i Laurbjerg mellem Langå og Hadsten. Den nuværende regering har så valgt at sylte det projekt på trods af løfterne om at ville udbygge den kollektive trafik.

På samme måde som i Laurbjerg bør der etableres et trinbræt ved Søften, sådan som Venstre foreslog i sit valgprogram til det sidste byrådsvalg.

Således har det sydlige Søften været afskåret fra busbetjening siden august 2011, hvor rute 124 blev nedlagt, og den nærmeste bus er nu rute 200 og den nye rute 124 som begge kører igennem den nordlige del af byen. Dette på trods af, at området langs Engdalsvej som blev betjent af den tidligere rute 124 er i stor vækst med mange tilflyttere.

Jeg har ikke hørt nogen gode argumenter for, hvorfor den nye rute 124 ikke kan køre ad Engdalsvej lige som den gamle. På den måde vil byen være dækket ind.

Men derudover vil en tiltrækkende mulighed for bedre kollektiv betjening være et trinbræt i Søften, som kan betjenes af regionaltogene – p.t. Arriva – på strækningen Århus – Langå – Viborg – Struer.

Fra trinbrættet vil passagerne have under 15 minutter med tog til Århus Hovedbanegård. Trinbrættet vil være en attraktiv mulighed for hurtig transport til både Århus, Randers og Viborg.

Arriva har tidligere vist interesse for etableringen af trinbræt andre steder langs ruten, men Banedanmark har indtil videre ikke givet tilladelse til oprettelse af nye stoppesteder langs ruten, og der er desværre ikke noget der tyder på, at vores socialdemokratiske transportminister vil arbejde for sagen..

På strækningen mellem Hinnerup og Århus er der p.t. ingen stoppesteder, men udover et stoppested i Søften, kunne andre muligheder være i Tilst, Brabrand og Åbyhøj. Kobles det hele sammen med letbane fra Lisbjerg til Hinnerup vil det give en bred og attraktiv kollektiv banetrafik vest for Århus – og reelt en ringbane i området.

søften-overskæring

Billedet til venstre er det tidligere trinbræt i Søften.

Et nyt trinbræt kunne sagtens placeres det samme sted, som det gamle, hvor Brushøjvej kører over jernbanen.

Lad os først alle arbejde for, at Laurbjerg får sit længe ventede trinbræt. Derefter er det næste stop Søften.

Letbane til Hinnerup

Mens de forberedende arbejder med at etablere letbane fra Århus midtby til Lisbjerg er i fuld gang, foregår der i baggrunden planlægning af, hvor de næste letbane-etaper skal anlægges. Umiddelbart er 3 etaper i spil til at blive den næste udbygning.


A. Lisbjerg – Hinnerup
B. Århus C – Brabrand
C. Århus C – Skanderborg via Hasselager



Jeg er fortaler for, at Lisbjerg – Hinnerup prioriteres, som den næste etape. Her er hvorfor:
1. etape som er under anlæg forbinder Odder, Grenå og Århus C med de store arbejdspladser på Århus Universitet, Skejby Sygehus og erhvervsområdet i Skejby generelt. Det 1. etape ikke gør er, at give god offentlig transport for de mange tusinde, der hver dag kommer nordfra, for at arbejde i Skejby og Århus.


Hvis du bor i Viborg, Randers eller længere væk, og tager toget på arbejde i Århus, så skal du i dag med toget ind til Århus H, og så med bus ud igen i myldretrafikken. Med en letbane Lisbjerg – Hinnerup, kan alle disse mennesker i stedet stå af toget i Hinnerup, skifte til letbanen og blive kørt direkte til deres arbejdsplads uden unødvendige og tidskrævende omveje. Det må også formodes, at mange af disse mennesker i dag tager bilen på arbejde, netop fordi der ikke findes en attraktiv kollektiv løsning.


Letbanen til HInnerup vil derfor skabe en sammenhængende kollektiv trafikløsning omkring Århus, hvilket ingen af de to andre foreslåede etaper vil kunne. Den vil også være med til at nedbringe antallet af personbiler fra Viborg og Randers, som hver dag pendler til Århus Nord.



Jeg skriver Århus med Å

Blot til orientering så er jeg fuldt ud klar over, at et meget lille flertal i Århus Byråd har besluttet, at byens navn ikke længere skal staves med Å. 


Nu mener jeg for det første ikke, det er noget, som man på den måde fra politisk hold bør trække ned over befolkningen – og slet ikke uden først at have spurgt dem. Hvis så blot flertallet inden kommunalvalget havde meldt ud, at hvis man stemte på dem, så ville de ændre bynavnet. Så fint nok. Men at komme med det lige efter valget… Det var ikke pænt gjort.


Men i mellemtiden er borgmesteren gået af og er nu Europaminister for Socialdemokraterne. Jeg venter nu i spænding på, hvilke andre stednavne, som han vil foreslå ændret, så de bliver internationalt acceptable.

Århus-Viborg motorvej som OPP

Som jævnlig bruger af rute 26 mellem Århus og Viborg glæder det mig, at der nu endelig foreligger en VVM-rapport, som kan danne grundlag for at få bygget motorvej mellem Århus og Hammel. 


Det er derimod trist, at der ikke er penge til at gennemføre arbejdet. Men når vi ser på successen med en OPP-motorvej til Sønderborg, så er det oplagt, at rute 26-motorvejen bygges efter samme koncept. Bl.a. flere danske pensionskasser har vist interesse for at skyde penge i infrastrukturprojekter, så lad os se for alvor at komme i gang. Det vil også være med til at holde hånden under beskæftigelsen i en tid, hvor staten ikke selv har pengene, og hvor regeringen i øvrigt prioriterer de penge der er, til projekter i og omkring København. 






Har andelsboligformen spillet fallit?

Andelsboliger har i mange år været meget attraktive som boligform, da det generelt var billigt at bo i dem, ligesom det var billigt at købe sig ind i foreningen, da priserne var styret af en maksimalpris ordning.


For ca. 10 år siden blev reglerne for værdiansættelse af andelsboliger imidlertid ændret, så boligerne nu kunne vurderes på flere forskellige metoder, hvilket medførte, at mange foreninger ændrede beregningsmetode til den metode, som ville give de daværende beboere den højeste gevinst. Der var således rigtig mange, som havde købt andelsbolig før reformen, som tjente rigtig mange penge. Til gengæld er hele andelstanken samtidig forsvundet.


Tag min egen andelsboligforening i Skejby som eksempel. Foreningen blev stiftet i 2004, og det kostede 25.000 kr. at købe sig ind. De priser steg hurtigt og i 2006, da jeg købte min andel, blev de solgt til maksimalpriser på 550.000 kr. Året efter var andelsværdien regnskabsmæssigt 1,1 mio. kr. Herefter gik det så nedad igen, da finanskrisen ramte. I dag (2012) er den pris andele max. kan sælges til 287.000 kr. 


Hovedårsagen til den store værdinedskrivning i min andelsboligforening er et renteswap-lån. Renteswappet har den fordel, at renten på foreningens lån er fastlåst på ca 4,7% de næste 20 år. Men nu hvor renterne er meget lave, så påvirker lånet regnskabet negativt med hvad der svarer til 260.000 kr. pr. andel. Det er selvfølgelig kun midlertidigt, for renterne vil jo stige igen, og når renterne overstiger ca. 4,7 % vil lånet påvirke regnskabet positivt, men det hjælper ikke dem, som gerne vil sælge nu.


Til gengæld kan det være et rigtigt godt tidspunkt at købe andelsbolig på, da sandsynligheden for at renterne kommer endnu længere ned må anses for at være minimale.


Politikerne har låst andelsboligformen fast på en måde som ingen anden boligform er ramt af. Nemlig maksimalpris-systemet. Dette system er efter min mening nu modent til at blive ophævet.


Det må i stedet være op til den enkelte at sælge sin andelsbolig til den pris vedkommende ønsker, og som markedet kan bære. Så fjern maksimalpris-systemet. 


Derudover bør det kraftigt overvejes at lovliggøre omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder. Dermed deles foreningens aktiver og passiver ud på de enkelte medlemmer, boligafgiften forsvinder, og hver enkelt ejer kan indrette sin økonomi uafhængigt af sine naboer. Dertil kommer at renterne på lån til ejerlejligheder generelt er væsentligt lavere end renterne på andelsboliglån.