Det her er smart – Itembase

Itembase1 Jeg har haft en konto på Itembase igennem længere tid nu, og konceptet er i al sin enkelthed genialt.

Hver gang jeg køber en vare på internettet, mailer jeg kvitteringen videre til min Itembase-konto, som så automatisk registrerer,

  1. hvad jeg har købt,
  2. hvor meget jeg har betalt for varen,
  3. hvor jeg har købt den,
  4. hvor lang reklamationsret jeg har,
  5. og endelig hvad videresalgsprisen er, hvis jeg sætter varen til salg på eBay (og vil jeg det, skal jeg bare trykke på én knap, og så er varen sat til salg).

Efterhånden er rigtig mange webshops koblet på Itembase, så kvitteringen uploades automatisk til Itembase.

Humørskåle som gave

Tassen kaffestel

Tassen-shop.dk har nogle helt fantastiske gave-idéer med de sjove humørskåle fra Tassen.

Vælg mellem mere end 80 forskellige varer indenfor skåle, tallerkener, kaffestel og meget andet.

Som de eneste i Danmark tilbyder Tassen-shop.dk, at du kan få personliggjort dine varer med personlige tekster, som males på og derefter brændes fast. Mulighederne for personliggørelse er således uendelige.

Hvis du synes godt om shoppen, kan du skrive en anmeldelse på Trustpilot, og dermed hjælpe andre til at købe deres varer hos shoppen med Danmarks største udvalg af Tassen.

Smartekrudtugler.dk – Specialister i salg af børnetøj

SmartekrudtuglerEr du på udkig efter smart og lækkert børnetøj? Så led ikke længere. SmarteKrudtugler.dk er en webshop specialiseret i salg af tøj og sko til børn i alderen 0-8 år.

Blandt mærkerne finder man Disney, Lego, CeLaVi, Danefæ, Dyr, Melton, Pippi, Småfolk og mange andre.

Der leveres fra dag til dag, og der er fast lav fragt på kun 29 kr., ligesom varerne kan afhentes gratis i både Søften nord for Århus og i Auning på Djursland.

 

Valentinsdag

Så er det Valentinsdag igen – og det betyder, at jeg nu har været gift med min dejlige hustru i 4 ½ år. Som tiden dog går, når man morer sig.

Tassen følelsesskål. Perfekt til Valentinsdag.

Tassen følelsesskål. Perfekt til Valentinsdag.

Arealmangler

Artiklen omhandler den retlige behandling af arealmangler i retspraksis særligt med fokus på to nye domme fra Højesteret, som gør op med en uens praksis ved de to landsretter.

Spørgsmålet om den retlige behandling af arealmangler har været gennemtærsket en del i diverse artikler, men problemstillingen er også fortsat højaktuel, idet der til stadighed verserer mange retssager om emnet. Højesteret har den 30. august 2013 afsagt to domme om spørgsmålet, og dommene afklarer nu endeligt, at arealmangler ikke er omfattet af sælgers ansvarsfritagelse i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.[1]

Om mangler ved fast ejendom generelt

Helt kort opdeler man mangler ved fast ejendom i faktiske mangler og retlige mangler. Faktiske mangler omfatter alt der ikke kan betegnes som en retlig mangel. Faktiske mangler er kendetegnet ved, at det er muligt at betale sig fra at få dem udbedret rent fysisk. Faktiske mangler vedrører ikke alene selve ejendommen, men kan også vedrøre forhold på grunden. Det er dog ikke alle faktiske mangler der også kan kategoriseres som værende fysiske mangler, herunder f.eks. arealmangler, idet køber ikke vil have krav på, at det manglende areal bliver tilbygget til ejendommen.

Retlige mangler derimod er kendetegnet ved, at sælger ikke har haft den retlige råden til at sælge ejendommen, således som gjort. Det kan være, at sælger ikke har haft ejendomsretten, eller at sælger har solgt ejendommen på trods af en forkøbsret til anden side. Vanhjemmel er en retlig mangel.

Om mangler ved fast ejendom ifølge forbrugerbeskyttelsesloven

Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Har køberen fra sælgeren modtaget en rapport om bygningernes fysiske tilstand (en tilstandsrapport) og oplysning om ejerskifteforsikring, jf. §§ 4 og 5, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, jf. dog stk. 2-6. Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten.”

Forbrugerbeskyttelseslovens ordlyd siger, at sælger fritages for ansvar for mangler ved bygningernes fysiske tilstand, såfremt visse betingelser er opfyldt.

I betænkning nr. 1276/1994 s.159 henviser udvalget bag forbrugerbeskyttelsesloven direkte til, at sælger kan fritages for sin hæftelse for fysiske mangler, hvis en række betingelser er opfyldt. I betænkningen skelnes generelt mellem faktiske mangler og fysiske mangler, og det fremgår tydeligt, at det har været udvalgets hensigt, at sælger alene skulle kunne ansvarsfriholdes for fysiske mangler.

Udvalget bag loven har jf. betænkning nr. 1276/1994 s. 161 haft til hensigt at sikre, at de fleste mangelsproblemer (ville) blive afværget på forhånd, og ikke helt at afskære, at købere kunne gøre mangelsindsigelser gældende overhovedet. Af betænkningens s.137 fremgår det, at hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport i forbindelse med overdragelse af en fast ejendom, vil dens helt centrale retsvirkning i forholdet mellem køber og sælger være, at fejl, som omtales i rapporten, ikke senere kan påberåbes som mangler. Og på side 148, at der kan opnås en styrkelse af forbrugernes stilling ved køb af fast ejendom ved at begrænse problemerne med fysiske mangler. Og side 154, at selv om der foreligger en tilstandsrapport, vil parterne således ikke kunne være fuldstændig sikre på, at der ikke kan opstå mangelproblemer efter handelens afslutning. Det har således aldrig været formålet med forbrugerbeskyttelsesloven helt at afskære en køber fra at kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag hos sælger i tilfælde af mangler.

På betænkningens side 149 står anført, at ved køb af fast ejendom er både køber og sælger som oftest uprofessionelle, og derfor bør ”forbrugerbeskyttelsen” så vidt muligt være rettet mod begge parter… En begrænsning af mangelsproblemerne bør derfor ske på en måde, der er til fordel for både køber og sælger.

Som en konsekvens af, at arealmangler ikke er en fysisk mangel følger også, at en køber ikke kan forsikre sig imod, at ejendommens areal viser sig ikke at være som oplyst sælger.

Tidligere retspraksis

U 2010.343 Ø

I 2010 afsagde Østre Landsret imidlertid en dom, U 2010.343 Ø, hvor landsretten kom frem til, at en arealmangel på 27 m2er en fysisk mangel ved ejendommen, og at sælger af samme årsag var fritaget for ansvar gennem lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, idet sælger forinden havde fremlagt en tilstandsrapport og tilbudt at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring.

Dommen er sidenhen – med rette – blevet skarpt kritiseret, blandt andet af forhenværende retspræsident H.P. Rosenmeier i U 2010B.210, og som anført ovenfor er dommen i stærk kontrast til betænkningen og hensigterne bag forbrugerbeskyttelsesloven, idet dommen alene beskytter sælger, men gør køber retsløs.

Østre Landsret fejler i U 2010.343 Ø idet Østre Landsret gør faktiske mangler og fysiske mangler til det samme. Fysiske mangler ved ejendommen er et segment under faktiske mangler. Men det er ikke det samme. Der findes andre faktiske mangler, end blot de fysiske mangler, herunder arealmangler og mangler ved grunden i øvrigt. Med de to nye domme fra Højesteret har U 2010.343 Ø ikke længere nogen præjudikatsværdi.

Vestre landsrets domme fra 2011

Vestre Landsret har efterfølgende i 2011 i to sager truffet den modsatte afgørelse. I den første sag hvor arealmanglen udgjorde 17 m2af en ejendom solgt som værende 113 m2udtalte Vestre Landsret, at ”arealafvigelsen har ikke karakter af at være en fysisk mangel ved huset.”

I den anden sag udgjorde arealmanglen 28 m2af en ejendom solgt som værende 150 m2. Her udtalte Vestre Landsret, at der er tale om en faktisk mangel, og fortsatte:

Denne mangel kan imidlertid ikke anses for at være en mangel, der har en sådan relation til bygningens fysiske tilstand, at den falder under lovens § 2, stk. 1. Der må herved lægges vægt på, at ejendommens fysiske tilstand som sådan er som forudsat, og at køber derfor ikke har krav på ændring af denne tilstand. Manglen består derimod reelt i, at ejendommen ikke kan beskrives som havende et boligareal som anført i salgsopstillingen og dermed ikke kan videresælges som sådan.

Vestre Landsret viser dermed, modsat Østre Landsret, at man er klar over sondringen mellem fysiske og faktiske mangler.

De to domme fra Vestre Landsret stod dermed i skærende kontrast til U 2010.343 Ø. Dette var også hovedårsagen til, at de to domme blev indbragt for Højesteret, da der var opstået en uholdbar forskel mellem retspraksis hos Østre og Vestre Landsret.

Højesterets domme af 30. august 2013

Højesteret har med to domme af den 30. august 2013 stadfæstet Vestre Landsrets domme fra 2011, og dermed afklaret retsstillingen i betydeligt omfang.

Højesterets begrundelse i de to sager er på de principielle linjer identiske.

Mangelsbegrebet

I den ene sag skulle Højesteret indledningsvis tage stilling til, hvorvidt et manglende boligareal overhovedet er en retligt relevant mangel. Højesteret udtaler herom:

”Der foreligger bl.a. en mangel ved en salgsgenstand, hvis sælgeren har givet urigtige oplysninger,

som har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden. Det blev ved salget af ejendommen oplyst, at boligarealet udgjorde 113 m2, men en efterfølgende opmåling har vist, at arealet kun udgør 95,7 m2.

Der er tale om en ikke uvæsentlig arealafvigelse, og boligarealets størrelse har normalt stor

betydning ved prisfastsættelsen af en familiebolig. Der er ikke grundlag for at antage, at det

forholder sig anderledes i den foreliggende sag, og Højesteret tiltræder derfor, at den urigtige

oplysning om ejendommens boligareal udgør en mangel.”

Lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom mv.

For begge sager skulle Højesteret herefter afgøre, hvorvidt arealmangler falder indenfor eller udenfor forbrugerbeskyttelseslovens område. Højesteret udtaler enslydende i begge sager:

”Efter lovens § 2, stk. 1, kan en køber af en fast ejendom som udgangspunkt ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, hvis køberen fra sælgeren

har modtaget en tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring.

Det følger af bestemmelsens formål, at sælgerne som udgangspunkt ikke bør fritages for

hæftelse med hensyn til forhold, som i almindelighed ikke belyses i en tilstandsrapport, og

som køberne ikke kan forsikre sig imod. Det er ikke forudsat, at den bygningssagkyndiges

undersøgelse skal omfatte en kontrol af ejendommens boligareal.

En urigtig oplysning om en ejendoms boligareal kan ikke anses for at være en mangel, der har

en sådan relation til bygningens fysiske tilstand, at den er omfattet af lovens § 2, stk. 1. Der

må herved lægges vægt på, at ejendommens fysiske tilstand som sådan er som forudsat.

Højesteret tiltræder herefter, at (køber) af ejendommen ikke som følge af den pågældende bestemmelse er afskåret fra at gøre et krav gældende over for (sælger).”

Afslag i købesummen

I begge sager udmålte Højesteret herefter et afslag i købesummen på henholdsvis 50.000 kr. og 150.000 kr. Højesteret udtaler blandt andet:

”Ved afgørelsen af, om en køber i en mangelsituation har krav på afslag i købesummen, skal

der tages udgangspunkt i, om kendskab til forholdet ville have ført til, at købesummen var

blevet lavere. Vurderingen heraf må ske under hensyn til størrelsen af værdiforringelsen på

handelstidspunktet – absolut og i forhold til købesummen – samt det påberåbte forholds beskaffenhed.”

Konklusion

Højesteret har nu én gang for alle fastslået, at arealmangler ikke er omfattet af sælgers ansvarsfritagelse i forbrugerbeskyttelsesloven. Dette er også det logiske resultat, da det opretholder en mere rimelig balance mellem køber og sælger, end der opnås ved det modsatte resultat.

Højesteret tog imidlertid ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt køber i den ene sag kunne kræve erstatning efter reglerne om garanti eller culpa. Afklaringen af dette retslige spørgsmål må således afvente retsudviklingen.

Forældelse af reklamationsretten ved henholdsvis almindeligt salg og salg i kommission

Denne artikel omhandler de tilfælde, hvor en producent/importør sælger til en mellemhandler, som efterfølgende sælger til slutbrugeren. Det er i sådanne tilfælde ikke utænkeligt, at mellemhandleren blot stiller varen på lager, indtil den kan videresælges, og mellemhandleren foretager sjældent en nøje gennemgang af det købte. Men hvad nu hvis der går flere år, inden varen videresælges til slutbrugeren, og først slutbrugeren konstaterer mangler ved varen?

Almindelig handel

Ved almindelig handel forstås i denne sammenhæng, at mellemhandleren har købt varen til sig selv for efterfølgende at sælge den videre.

Ved en sådan handel gælder købeloven. Købeloven bestemmer, at mellemhandleren har pligt til at gennemgå varen, når den modtages, og mellemhandleren har pligt til at reklamere straks overfor producenten/importøren, såfremt varen lider af en mangel.

Kunne manglen være opdaget ved en almindelig gennemgang af varen ved modtagelsen, så kan mellemhandleren ikke senere gøre mangelskrav gældende overfor producenten/importøren. Mellemhandleren kan altså ikke med god samvittighed blot stille varen på lager uden nærmere at undersøge den.

Må manglen derimod anses for skjult, således at den ikke ville være blevet opdaget ved en almindelig gennemgang, så bortfalder mellemhandlerens reklamationsret under alle omstændigheder som hovedregel efter to år. Den første undtagelse hertil er, hvis producenten/importøren har givet mellemhandleren en udvidet reklamationsret, der gælder i en længere periode, og den anden undtagelse er, at såfremt producenten/importøren ikke straks protesterer mod den for sene reklamation og i stedet indleder realitetsforhandlinger med mellemhandleren, så kan fristen for rettidig reklamation suspenderes.

Som sælger bør man derfor altid straks protestere skriftligt over for sen reklamation, såfremt man har mistanke om, at reklamationen er for sen.

Problemet for mellemhandleren er åbenlys. Mellemhandleren kan i maksimalt to år gøre brug af reklamationsretten overfor producenten/importøren, men fra den dag hvor mellemhandleren sælger varen videre til slutbrugeren, kan slutbrugeren benytte sin reklamationsret i to år, og dermed også på et tidspunkt, hvor det er for sent for mellemhandleren at videreføre kravet overfor producenten/importøren. Mellemhandleren risikerer at blive fanget, uanset om mellemhandleren burde have opdaget manglen ved købet.

Handel i kommission

Er varen derimod solgt i kommission forholder det sig anderledes.

Mellemhandleren er nu i stedet kommissionær, hvilket betyder, at kommissionæren handler i eget navn men for producentens/importørens regning. Kommissionæren bliver dermed som ved almindelig handel selv forpligtet overfor slutbrugeren. Slutbrugeren kan heller ikke ved handel i kommission rette et krav direkte mod producenten/importøren.

Imidlertid er varen, indtil kommissionæren sælger den, producentens/importørens ejendom. Ejendomsretten har aldrig ligget hos kommissionæren, og kommissionæren har ikke købt varen i købelovens forstand.

Det har den betydning, at den 2-årige reklamationsfrist overfor producenten/importøren først løber fra det tidspunkt, hvor slutbrugeren køber varen. Slutbrugeren skal reklamere overfor kommissionæren, men denne kan i samme omfang videresende reklamationen til producenten/importøren. Kommissionæren risikerer således ikke, at dennes reklamationsret er bortfaldet på et tidligere tidspunkt end slutbrugerens.

Afsluttende bemærkninger

For slutbrugeren har det således ingen betydning, om varen er købt i almindelig handel eller som en del af en kommissionsaftale. For mellemhandleren medfører kommissionsaftalen derimod en forbedring i forhold til reklamationsretten overfor producenten/importøren. Imidlertid kan andre bestemmelser i kommissionsaftalen være mindre fordelagtige for mellemhandleren, hvorfor mellemhandleren, såfremt denne har valget, i hvert enkelt tilfælde må vurdere, hvorvidt det er mest fordelagtigt, at købe varer til videresalg i almindelig handel eller som del af en kommissionsaftale.

Humørskåle og humørkopper

tassen-kandeTassen handler om at fortælle om de følelser, som vi hele tiden oplever i vores dagligdag. Produkterne spænder over mange forskellige slags skåle, kopper, kander, tallerkener og æggebægere.

Tassen har opnået en global fanbase og er nu også kommet til Danmark.

Det er tysk produceret kvalitetsporcelæn, som kan holde til både mikroovn og opvaskemaskine. Skålene kan fås i mange forskellige farver og størrelser, så uanset hvad der skal på bordet, så er Tassen det helt rigtige valg.

Tassen skaber godt humør og er en fantastisk samtale-starter.

Du kan købe hele sortimentet på www.tassen-shop.dk.

skaal2 699

Den 19. september 1944 – Tyskerne tager politiet. Min bedstefar undslipper med nød og næppe

Det er i dag 70 år siden, at tyskerne tog det danske politi. Min bedstefar var selv ved politiet i Aalborg den skæbnesvangre dag. Da jeg som ung spurgte ham til besættelsestiden, gav han mig i sine egne ord den følgende beretning om den 19. september 1944 og tiden frem til befrielsen:

Sådan oplevede jeg den dag, og tiden der fulgte.

Jeg havde været på tjeneste på politigården den 18/9 om aftenen til kl. 23.00, og jeg skulle møde igen den 19. September kl. 14.00. Jeg var om formiddagen den 19. kørt nogle ærinder ind til byen. På vejen hjem, blev jeg af flere gjort opmærksom på, at tyskerne havde besat politigården og politikasernen på Grønttorvet, og at de politifolk m.fl. som opholdt sig de to steder var blevet tilbageholdt.

Da jeg kom hjem, fik jeg af min vært flere oplysninger om, hvad der var foregået. Bl.a. sagde han, at tyske patruljer søgte efter politifolk ude i byen.
Jeg kørte derefter på cykel rundt til et par kolleger, som jeg viste deltog i modstandsbevægelsens arbejde. De slap væk, og jeg fik senere at vide, at de var kommet til Sverige. Da jeg kom hjem, var min gode ven og kollega, Grünau Thomsen kommet hjem til mig, uden at vide hvad der var foregået. Jeg satte ham ind i situationen, og vi talte lidt om, hvad vi nu skulle gøre.
Min vært, som arbejdede på et tysk kontor på flyvepladsen, og som det senere skulle vise sig var dybt engageret i modstandsbevægelsen, havde i mellemtiden skaffet flere oplysninger, og han gav os besked på, at vi skulle køre til Sdr. Tranders, hvor vi på mejeriet ville få yderligere orientering.

Da vi ankom til mejeriet, var der allerede samlet en halv snes politifolk fra Ålborg med 2 politiassistenter i spidsen. Vi blev grundigt orienteret om, hvad der var foregået i Ålborg indtil nu. Derefter blev hver enkelt udspurgt om, hvad de havde tænkt sig. Grünau og jeg var på vejen blevet enige om, at vi ville forsøge at komme ned på Horsens-kanten, hvor Grünau havde gode forbindelser til en modstandsgruppe. Andre havde andre planer, og alt blev accepteret. Dog var der et par stykker, der mente at de blot kunne tage hjem. Det blev dem på det kraftigste frarådet.

Efter et par timers ophold på mejeriet, hvor vi bl.a. var blevet godt beværtet, kørte vi syd på mod Hadsund. Ved Hadsund var broen spærret af tyske vagtposter. Vi var blevet enige om, at vi ikke forstod et ord tysk, så da vagtposterne standsede os, kunne vi overhovedet ikke forstå et ord af, hvad de sagde. De fik os dog gjort begribeligt, at de ville se papirer – idet de gentog ordet passerseddel. Vi rodede i vore lommer, og i min tegnebog, havde jeg en købekontrakt på møbler. Den stod de og kiggede lidt på, og den må åbenbart have imponeret dem, for pludselig skreg den ene “PASSÉR”, og vi var hurtige til at efterkomme opfordringen.

Om aftenen kom vi til Havndal, hvor vi gik ind på hotellet for at få noget at spise og evt. natlogi. Værten beklagede meget, at han ingen værelser havde. Dom han sagde “de forbandede tyskere har taget det hele”.
Lidt efter kom han og sagde, at vi kunne få halvdelen af en dobbeltseng, sammen med en tysk officer, og ham skulle værten nok drikke så fuld, at han ikke generede os. Og han holdt ord, for vi sov godt i vores halvdel af dobbeltsengen, medens tyskeren, døddrukken snorkede i den anden halvdel.

Næste morgen stod vi op ved sekstiden, og listede afsted, mens tyskeren stadig snorkede. Da vi kom ned i køkkenet, var der dækket morgenbord til to, og der lå to madpakker med en seddel på, hvorpå der stod “God tur, og kom så afsted”. Vi så ikke et menneske, men var klar over, at de så os, så vi forsvandt skyndsomt, medbringende madpakkerne.

Godt middag kom vi til en lille fredelig kro mellem Århus og Odder. Der tog vi ind for at få lidt middagsmad. Værten kom selv og viste os ind i et stille lokale bagest i kroen, og da han serverede maden for os, sagde han, at der ville komme en mand og tale med os. Vi var parat til at stikke af, da vi jo ikke vidste, hvad det var for en mand. Kort efter kom en mand hen og satte sig ved vores bord, og uden videre kommentar, sagde han, at han var kæmmer, og var blevet tilkaldt af værten for at forsyne os med nye legitimationskort, og han sagde, at der allerede havde været nogle af vore kolleger fra Århus, som havde fået nye legitimationspapirer. Da vi var færdig med at spise, ville vi betale for maden, men det kunne vi ikke få lov til. Værten sagde, “gem I hellere jeres penge dem skal i nok få brug for”.
Jeg kom ved den lejlighed til at hedde “Sigvald Ankersen”, og det hed jeg under resten af besættelsen.

Foreløbigt mål: F.D.F. sommerlejren “Olufborg”. Ved Sondrup strand.
Her boede vi et par dage, indtil vi fik kontakt med en modstandsgruppe fra Horsens. De fik os installeret i et sommerhus tilhørende en fængselsfunktionær ved Horsens statsfængsel. Imedens vi boede i sommerhuset, måtte vi holde os selv med kost, og det var nok ikke altid lovmedholdeligt, den måde vi skaffede os føden på. Vi havde ingen rationeringsmærker, så det meste lånte vi, uden at spørge først. Vi manglede aldrig mælk, sukker eller havregryn. Vi havde været på mejeriet i Søvind, og fundet ud af, at der om morgenen stod spande med mælk på mejeriets perron, og det lånte vi så lidt af, men efter et par dages forløb stod der mælk til os i en gammel mælkespand, det havde Anna Nørstens far sørget for: Han var dengang mejeribestyrer på Søvind mejeri. Forklaringen på denne service, fik jeg først mange år efter, da jeg var sammen med Annas far. Havregryn og sukker, blev leveret på samme måde, men af Brugsen. Vi fik meget med fisk under vort ophold, bl.a. stegt ål. Fiskene lånte vi i dammen på en båd, der lå ved stranden.

Her boede vi den næste månedstid, uden at foretage os noget særligt. Vi havde af vores kontakt i Horsens fået besked på ikke at foretage os noget, før vi fik besked. Omkring 1. November kom der en mand ud til os, og sagde, at vi skulle trække nord på, og dagen efter rejste vi med toget til Randers, og det var så vores mening, at vi ville have været en tur til Ålborg, inden vi tog til Viborg.

På vejen fra Århus til Randers, blev vi enige om at stå af i Randers og tage direkte til Viborg. Det blev vores redning, for dagen efter læste vi i avisen, at det tog, vi havde været med, var blevet sprængt ved Hørby nord for Hobro. Vi havde i Randers set tre mænd forlade den vogn, vi var i og efterlade en taske på en knage i sidegangen, så vi blev klar over, at det var deri sprængstoffet havde været. Jeg har nu mange år efter, fået at vide, at Vera Bjerregård og hendes mand, også var med det tog fra Horsens til Langå, hvor de skiftede til Viborg.

Dagen efter, at vi var kommet til Viborg, fik jeg gennem min svigerfar, besked på at kontakte officer Sommer, som var proforma ansat på landsarkivet. Af officer Sommer fik jeg til opgave at skaffe 2-3 mand mere til en bevogtningsopgave på Tangeværket. Den ene mand havde jeg jo allerede, og den anden løb faktisk i armene på mig den næste dag, nemlig Hans Justesens bror Carlo, der også var reservebetjent i Ålborg, men var taget til Viborg straks efter den 19. September.

Vi blev alle 3 ansat som smørere på Tangeværket, og hvad der ikke var det ringeste, vi kom på lønningslisten. Vi så nu aldrig en smørekande derude. Carlo var der kun et par dage, så forsvandt han, og han vendte ikke mere tilbage til politiet. Vi to der var tilbage, fik til opgave at være de nedkastningsgrupper der var omkring Bjerringbro, behjælpelige med at transportere og camouflere de containere, der blev nedkastet i området, indtil de kunne sendes videre til deres bestemmelsessteder. Under et depot af elmaster, som jo den gang var træmaster, fik vi etableret et godt skjulested. Det blev i hvert fald benyttet i de ca. to måneder, jeg var på Tangeværket. Grünau var rejst hjem til Ålborg først i december.

Resten af tiden her i Viborg, indtil jeg rejste til Ålborg sidst i januar, brugte jeg til at være behjælpelig med rensning og klargøring af nedkastede våben. Det samme arbejde havde jeg også i Ålborg efter min hjemkomst og indtil kapitulationen. Det skal lige tilføjes, at huset vi boede i var et helt våbenarsenal, idet der på loftet over vores lejlighed, var våben og ammunition til ca. 100 mand.

Disse ting blev udleveret den 5. Maj om morgenen. Det var min vært, der havde samlet alle disse våben der. Efter udleveringen, cyklede jeg til stadion, hvor vi havde fået ordre til at møde. Jeg var i uniform for første gang, siden den 19. September over uniformen havde jeg en cottoncoat, hvorunder jeg havde en U.S..karabin.

På stadion var allerede samlet en del politifolk, og nogle af de ældre politiassistenter tog kommandoen, hvorefter vi marcherede til C.V. Obels fabrikker, hvor der var oprettet nødpolitistation, og vi begyndte straks vor arbejde med patruljering m.m.

Jeg husker ikke om det var samme dag, eller først dagen efter, at vi marcherede med den samlede styrke igennem byen. Det var en stor dag for os alle, hvor vi blev hyldet af hele Ålborgs befolkning.

Aalborg Politi marcherer gennem gaderne efter befrielsen den 5. maj 1945.

Aalborg Politi marcherer gennem gaderne efter befrielsen den 5. maj 1945.

Kommunalvalget er overstået

Så er kommunalvalget overstået for denne gang. De personlige stemmer rakte desværre ikke til et valg til Favrskov byråd, men dermed ikke sagt, at jeg ikke vil gøre min indflydelse gældende de kommende 4 år. Det er jo ikke forbudt for andre at komme med forslag til forbedringer og nye tiltag.

En stor tak til alle der stemte på mig.

Visioner for Favrskov

Jeg har visioner for udviklingen af Favrskov kommune og for at opretholde det gode liv for borgerne. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget den 19. november for Venstre.

På kortet nedenfor kan du se nogle af de projekter, jeg vil arbejde for i byrådet. Langt de fleste af mine mærkesager er dog ikke begrænset til et bestemt område af kommunen, men handler generelt om, hvilken kommune vi ønsker i fremtiden. Det vil jeg skrive mere om i den kommende tid.


Vis KV13 – Søren Vasegaard Andreasen på et større kort

Om trinbrættet i Søften – og nærbane vest om Århus

Banedanmark lavede helt tilbage i 2001 en analyse af, hvilke stationer man kunne åbne langs den jyske længdebane, heriblandt på strækningen Århus – Langå. Dengang lød forslaget på 4 nye stationer i henholdsvis Åbyhøj, Brabrand, Mundelstrup og Søften. Trinbrættet i Laurbjerg var ikke i spil dengang, selvom det nu formentlig har overhalet alle de andre, når det kommer til, hvilken station der kan forventes etableret først.

Med åbningen af de nye stationer vil der kunne etableres en reel nærbane vest om Århus. Og fra Hinnerup station vil der være omskiftning til letbanen mod Lisbjerg, Skejby og Grenå. Alt sammen noget, der vil gøre det at tage toget væsentligt mere attraktivt.

Du kan læse Banedanmarks analyse ved at trykke på kortet.

Letbane til Mols

Det fanger jævnligt mit øje, når jeg kigger på et kort over Århus og omegn, at der ikke er ret langt fra Risskov til Skødshoved på den modsatte side af Århus Bugten. Ca. 4 km vand adskiller de to steder.

Men de to steder er en verden fra hinanden. Men hvorfor ikke ændre det? En ny letbane fra Den Permanente og langs Nordre Strandvej frem til Egåen og derefter i en 4-6 km tunnel til Mols vil gøre en verden til forskel.

letbane til mols 2

Mols vil blive åbnet op for borgerne i Århus, som vil kunne tage cyklen med toget og befinde sig i naturskønne omgivelser tæt på Mols Bjerge på ingen tid. Og den anden vej kan man bo på Mols og arbejde i Århus uden at skulle køre de ekstra 40-50 km hver vej over Rønde.

Jeg er udmærket klar over, at samfundsøkonomien i en sådan linjeføring næppe vil være rentabel fra dag 1. Men som med Ørestaden vil letbanen være med til at skabe den nødvendige vækst. Letbanen er altså nødt til at komme først, for at der kan komme vækst på Mols. Langt nok ude i fremtiden vil letbanen endda kunne forlænges til Ebeltoft.

Niels Ebbesens Eg

Nogle attraktioner er bedre gemt end andre og mere lokale end andre. F.eks. havde jeg aldrig hørt om Niels Ebbesens Eg før jeg flyttede til kommunen. Og at finde den var heller ikke så let første gang, men det er nu lykkedes. Se linket ovenfor for yderligere oplysninger. Turen gennem skoven er bestemt det hele værd, og så er det egentlig ikke så vigtig, om træet har noget med NIels Ebbesen at gøre eller ej. Voldstedet hvor træet nu ligger er i sig selv interessant, og så kan man så overveje, hvorfor man har bygget et sådant lige her mellem Søften og Norring.

Hvor i verden er mine venner?

Jeg lavede lige et tjek på Facebook.

Mine i alt 172 venner, bor i 55 forskellige byer i 17 lande fordelt på 4 kontinenter.
De fleste bor naturligt nok i Danmark med særlig koncentration omkring Århus, Viborg, København og Søften/Hinnerup. Dvs. hovedstaden og så de byer hvor jeg selv bor / har boet og arbejder. Sådan vil det formentlig være for langt de fleste mennesker.

Det sjove opstår, når jeg kigger ud i verden. At jeg overhovedet har venner i Nord- og Sydamerika og Asien skyldes næsten ene og alene, at jeg i 2010 tilbragte en uge i Thailand sammen med jævnaldrende advokater fra hele verden.

Møderet for landsretten

I går havde jeg den store glæde at bestå min anden prøvesag ved Vestre Landsret, hvorfor jeg nu kan kalde mig advokat med “møderet for landsretten.” Det betyder også, at jeg nu må placere et (L) efter min titel.

Prøven består i, at man skal bevise, at man kan planlægge og gennemføre en hovedforhandling ved landsretten på overbevisende måde, hvor alle formelle krav overholdes. Samtidig skal retssagen have en vis sværhedsgrad, både hvad angår forelæggelse af sagens dokumenter for dommerne, afhøringer af vidnerne og den afsluttende procedure.

Kanhavekanalen – Danmarks gemte kulturarv

Mellem nord- og sydøen gennemskæres Samsø af Kanhavekanalen på øens smalleste sted. Kanalen var en vigtig del af Danmarks forsvar i Vikingetiden sammen med bl.a. Fyrkat og Trelleborg. Alligevel er det formentlig de færreste der ved, at den overhovedet eksisterer. Selv på Samsø gør man ikke meget ud af kanalen.

Nu er kanalen heller ikke særlig bred, og når man kommer kørende i bil med 80 km/t, så tager det ca. 1 sekund at passere den. Og ud til vejen står kun et lille blåt skilt og antyder, at kanalen er der. Ingen attraktions symboler eller andet, så hvordan skulle man vide, at her er noget, der er værd at se på?

Standser man op, så vil man kunne se vand både mod øst og vest, da kanalen kun er ca. 800 meter lang, og i Vikingetiden var den endda endnu kortere, da havene stod noget højere dengang.

Tæt på vejen er to informationstavler om kanalen, men igen ingen skilte, der viser hen til tavlerne.

Kommer du til Samsø så sørg for at standse op og gå en tur i kanalen. Og herfra skal også lyde en opfordring til det lokale turistkontor om at synliggøre kanalen mere. 

Læs om Kanhavekanalen her

Samsø Festival 2012

Forleden var vi til vores allerførste Samsø Festival. Anledningen var, at vi nu i 5 år gerne ville have været til koncert med Poul Krebs sammen, men hver gang han spillede i nærheden, så skulle vi noget andet – Hver evig eneste gang!

Nå, men så kom muligheden for 3 dage på Samsø og Poul Krebs skulle spille fredag som sidste akt. Det gav os så mulighed for også at høre et par andre bands, så det blev også til koncerter med Hej Matematik (super musik) og The Storm (super optræden), inden vi nåede til hovednavnet, hvor vi stillede os an i 1. række. Og det skulle vi ikke fortryde. Sikke en aften.

Og så fik vi naturligvis også tid til at komme rundt på øen igen med tur i parken ved Brattingsborg, hygge i Ballen, is i Nordby og udsigten fra Ballebjerg – og en solnedgang i Sælvig…

Cykelsti langs Kvottrupvej

Så starter skolen igen efter sommerferien, og politiet går igang med deres årlige skolestarts kampagne. Det er rigtig godt. 


Her i Søften kan jeg dog undre mig over, at der overhovedet er nogen, der kører deres børn i skole (bortset fra de mindste årgange), hvis de bor indenfor bygrænsen, da skolen ligger i centrum og stort set ingen har mere end 1 km i skole, men det er naturligvis hver enkelts eget valg.


Imidlertid er Kvottrupvej, som er den vej alle bruger, når børrnene skal køres i skole også næsten den eneste vej i Søften by, hvor det er muligt at køre for stærkt, og det er der desværre jævnligt folk der gør. Ikke meget for stærkt, men alligevel nok til at jeg tænker, at det ikke er i orden. 


Jeg har derfor et ønske om, at der langs Kvottrupvej mellem de to rundkørsler etableres cykelsti i begge sider af vejen i det omfang der er plads til det. Desuden bør der etableres fartbump nord og syd for indkørslerne til skolen. Det bør være nok til at forhindre, at der bliver kørt for stærkt på vejen. 


Jeg er klar over, at alting koster penge, men fartbumpene bør ikke være dyre at etablere, og så er man i hvert fald i gang. Så må cykelstierne etableres efterfølgende.

Lad os bygge en park

I forbindelse med byplanlægning er udlægning af grønne områder noget, som måske ikke altid får den opmærksomhed, som det fortjener. Når byer vokser ved knopskydning uden på den eksisterende by, kan det være nemt at glemme, at der også skal være plads til at beboerne har grønne åndehuller.

Da man byggede Central Park i New York var man mere end almindelig forudseende. Man udlagde et gigantisk område til park det meste udenfor den dengang eksisterende by. Og idéen er jo god nok, for det er ikke nemt at fjerne eksisterende by for at lave park, men en park i udkanten af den eksisterende by vil en dag komme til at ligge inde i byen og være til glæde og gavn for beboerne som et grønt åndehul.


Her i Søften har jeg et forslag til, hvor vi skal anlægge en park. Syd for Engdalsvej og vest for Bushøjvej (markeret med rødt). Parken kunne senere udvides under jernbanen mod syd til spejderhytten (markeret med gult).



Øst for Bushøjvej skal med tiden placeres et trinbræt på Århus-Langå banen, og i den forbindelse vil der her skulle etableres en række p-pladser til biler og cykler. Måske dette hjørne også vil egne sig godt til et butiks- og kontorbyggeri, som kan servicere den sydlige del af Søften og de nye boligområder, som vil skyde op med tiden.

Top 10 forretnings bøger

I går aftes leverede Amazon den nyeste stak bøger ved min fordør, så nu er jeg dækket ind henover sommeren, både med skøn- og faglitteratur.


Jeg har igennem de seneste år gjort en del i at læse bøger om forretningsdrift, ledelse, effektivisering, forhandlingsteknikker m.v. så her følger min personlige top 10.

  1. 4 timers arbejdsuge – Det var den bog, der satte mig igang og fortsat den foretrukne, og et godt sted at starte.
  2. Getting Things Done –  Få skåret alt det overflødige væk og koncentrer dig om det vigtige. 
  3. The Magic of thinking BIG – Tro på dig selv og tænk store tanker.
  4. The Personal MBA – Om forretningsledelse m.v.
  5. The E-myth revisited – Om iværksættere og hvordan du kommer igang.
  6. Secrets of power negotiation – Om hvordan du bliver en god forhandler
  7. The 80/20 principle – Om hvordan 80% af vores resultater stammer fra kun 20 % af vores indsats.
  8. How to make millions with your ideas – Titlen giver vist sig selv
  9. Unclutterer – Ryd op i dit liv på én uge. Både derhjemme og på kontoret. Meget praktisk.
  10. This is social media – Om brugen af sociale medier i forretningsøjemed.


Disse 10 bøger står på min bogreol altid indenfor rækkevidde, og jeg har for vane at læse et par af dem igen hvert år. Hvis du kun vil læse én bog, så vil jeg anbefale “4 timers arbejdsuge”. Den er nem at gå til med mange gode råd. Og måske vil du ligesom jeg få lyst til at læse mere.

Århus Heliport skal ligge i Søften

Der har været en del snak frem og tilbage om at placere en helikopterlandingsplads i centrum af Århus, hvorfra der skulle være jævnlige afgange til en lignende landingsplads f.eks. ved Fields i København.


Men hvorfor egentlig placere en helikopterlandingsplads i centrum af Århus? Trafikken er tæt morgen og aften, og der er kun få og dyre parkeringspladser i nærheden. Og af dem der vil bruge helikopteren bor formentlig kun meget få inde i midtbyen.

Nej, placer en helikopterlandingsplads ved motorvejskryds Århus Nord i stedet for. Der skal alligevel placeres et park-and-ride anlæg og letbanestation. Der er nem adgang både fra Århus, men også fra Djursland, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, og der vil være rigelig med parkeringspladser. Desuden vil landingspladsen komme til at ligge lige op ad motorvejen og et industrikvarter, hvorfor støj ikke burde være et afgørende problem. Og endelig vil det generere arbejdspladser i Favrskov Kommune.



Huller i vejen

Jeg har i længere tid været lettere irriteret over nogle efterhånden ret store og dybe huller i en privat fællesvej i Søften, som jeg jævnligt benytter. Hullerne har med tiden vokset sig større og større. Heldigvis fandt jeg ud af, at man kan rapportere det til Favrskov Kommune direkte på deres hjemmeside, så det gjorde jeg. 


Allerede dagen efter blev jeg ringet op fra vejafdelingen, som selvfølgelig gerne ville have gjort noget ved det, men da det er på en privat fællesvej, så skal anmeldelsen komme fra en der er vejberettiget. Dvs. enten en der bor på vejen, eller en som bor på en sidevej, og som nødvendigvis skal køre på den pågældende vej, så kommunen kunne desværre alligevel ikke hjælpe.

Nå, øv… Jeg må så leve med hullerne, men kører jeg en dag i et af hullerne og beskadiger bilen, så bliver det en dyr omgang for ejeren af ejendommen ud for hvem hullerne er. For hvis der ikke er etableret en grundejerforening eller vejforening som er fælles om vejvedligeholdelsen, så er det den enkelte grundejer, som har vedligeholdelsespligten ud for sin matrikel og til midten af vejen. Og det tror jeg, at det er de færreste der ved. 


Det betyder også, at den dag hvor en vejberettiget rent faktisk kontakter kommunen, så reparerer kommunen hullet og sender regningen til grundejeren, så de pågældende grundejere har en interesse i selv hurtigst muligt at få lappet hullerne, inden andre kommer og gør det for deres regning.


Jeg foreslår: Et år uden nye love

Hvert år vedtages der godt og vel et par hundrede nye love i Danmark. Hertil kommer et utal af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger for ikke at glemme alt det som kommer fra Bruxelles. I dag regulerer vi livet i et omfang, som man næsten ikke skulle tro var muligt.


Hver gang en ny lov vedtages, er der en række mennesker, der (forhåbentligt) har gjort sig mange tanker om, hvorfor loven skal indføres, og hvem der skal have gavn af den, så vi må gå ud fra, at lovene er nødvendige. Men på den anden side er der også i hundredevis af embedsmænd, hvis eneste job er at udforme alle disse nye love, og som har en interesse i at det fortsætter sådan.


Men bør vi virkelig regulere livet så kraftigt? Og er alle disse regler nødvendige? Det virker i dag som om mange love bliver indført på baggrund af enkeltsager, der tages op af pressen, og hvor ingen politiker med respekt for sig selv kan tillade sig at sige, at de gældende regler fungerer tilfredsstillende, og man ikke vil gøre noget. Dagens politikere skal vise handlekraft, og det foregår så ved at vedtage nye love.


Jeg foreslår, at Regeringen og Folketinget tager en principbeslutning om, at et af de førstkommende folketingsår skal være lovfrit år. I stedet skal vores 179 folketingsmedlemmer, ministre og embedsmændene i ministerierne i stedet koncentrere sig om at gennemgå den eksisterende lovgivning om forenkle den og fjerne hvad der fjernes kan. Jeg vil vove den påstand, at Danmark ikke går under blot fordi man foretager sådan en øvelse. Tværtimod vil Danmark når året er omme være et væsentligt mere konkurrencedygtigt og gladere samfund, da virksomhederne vil kunne spare mange omkostninger på administration og borgerne ikke skal rive sig i håret over hele tiden at blive begrænset af underlige regler.


Lad os gøre forsøget en dag indenfor den nærmeste fremtid. Og herefter gentage øvelsen i hvert fald hvert 10. år.

Kattegatforbindelsen

Debatten om en fast kattegatforbindelse kører på fulde blus og argumenterne for at etablere den er mange. Det bør derfor alene være et spørgsmål om tid, inden der træffes en beslutning om at etablere den. 


En rejsetid med tog på kun 1 time mellem Århus og København bør indlysende være til fordel for alle, der har ærinder i enten Jylland eller på Sjælland. 


Skulle der ikke være politisk opbakning til det fulde bro- og togprojekt fra starten, så vil jeg anbefale, at man i hvert fald iværksætter togprojektet med en tunnel fra Århus til Kalundborg via Samsø. Hvor man i dag kan køre til København i bil næsten lige så hurtigt som man kan i tog, så vil en direkte højhastigheds togforbindelse gøre det væsentligt mere attraktivt at tage toget. 


Uanset hvilke planer der bliver endeligt, så håber jeg, at der tages mest muligt hensyn til naturen og livet på Samsø. Det kan f.eks. gøres ved at lade jernbanen køre i tunnel hele vejen under øen alene med en afstikker til de tog, der skal standse (eller en underjordisk station), mens motorvejen kan passere et godt stykke syd om Brattingsborg, hvor øen er tyndest befolket.


Se fakta om kattegatforbindelsen på http://metropol-danmark.dk/

Hvor lovene ikke giver mening – Avisabonnementer

Jeg kan sikkert med tiden lave en hel serie med eksempler på, hvor lovene ikke giver mening.


Jeg blev i går ringet op af en sælger fra Dagbladet Børsen. Jeg har for nylig haft avisen gratis i 3 måneder, og nu ville de så høre, om ikke jeg ville fortsætte som betalende abonnent. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og jeg sagde som det var, at jeg ikke når at læse den om morgenen, men hvis man kunne få en billig udgave blot til iPad, så ville jeg da overveje det en dag, når jeg får en tablet-computer.


Og her kom så svaret. Det er dyrere alene at bestille et abonnement på Børsen til Ipad, end hvis jeg får avisen leveret til døren med tilhørende levering til Ipad. Og hvorfor så det? Jo, avisabonnementer i Danmark er fritaget for moms – men det gælder ikke, når den kun leveres elektronisk. Så derfor…


Så hver dag landet over bliver der trykt tusindvis af aviser som ikke bliver læst, alene for at modtagerne kan betale mindre for den elektroniske udgave. Det giver ingen mening, hverken økonomisk eller i forhold til miljøbelastningen. Hvis tingene var normale, ville den elektroniske udgave kun koste en brøkdel af den trykte, da der ingen omkostninger er til trykning og distribution. Det her er et godt eksempel på, at regler og virkelighed ikke snakker sammen. Så få det da lavet om. Og hurtigt.

Letbane gennem Søften og Hinnerup

I et tidligere indlæg har jeg redegjort for, hvorfor 2. etape af Århus Letbane bør køre til HInnerup. Her og nu vil jeg komme med et par bemærkninger til det nærmere forløb.


Den foreløbige plan er, at der ved E45 placeres et park-and-ride anlæg, hvor man kan parkere sin bil og p-billetten samtidig gælder som retur-billet til letbanen ind til Århus C. Hvis prisen er rigtig skal det nok få mange til at vælge denne løsning frem for at køre ind til centrum.


Men det virker ikke som om, at politikerne i Favrskov Byråd endnu har tænkt over den udvikling, som p.t foregår i Søften og Hinnerup.

Kopieret fra Midttrafik.dk



Århus vokser i disse år kraftigt, og forventer en befolkningstilvækst på 75.000 indenfor en overkommelig fremtid. En del af disse mennesker vil ønske at bosætte sig i Søften og Hinnerup, bl.a. fordi Århus Kommune har vedtaget en bevidst strategi om ikke at udlægge nye områder til parcelhuse.


Jeg forudser, at indenfor 10 år vil Lisbjerg og Søften nærmest være vokset sammen, hvis ikke det var for E45, som adskiller dem. Søften og Hinnerup er ligeledes allerede i dag næsten vokset sammen, og Stor-Århus vil derfor snart strække sig ud til Haldum, og sidenhen til Hadsten. Det er den virkelighed al langtidsplanlægning af området nødvendigvis må foregå på baggrund af, naturligvis med respekt for at området ikke skal blive til én stor soveby for folk der arbejder i Århus, men skal bevare sit særpræg, karakter og lokale foreningsliv.


Selvom der etableres letbane vil biltrafikken langs Århusvej fortsat vokse, og for at Søften og Hinnerup fortsat skal være attraktive både for tilflyttere og virksomheder, er det nødvendigt at vejnettet følger med. Når letbanen skal etableres, er det derfor nødvendigt at tænke ind i projektet, at der skal være plads til – hvis ikke fra starten, så på et tidspunkt – at Århusvej mellem E45 og Hinnerup skal kunne udvides til 2 vognbaner i hver retning, og gerne med plads til letbanen i midten, sådan som den bliver etableret inde i Århus. 


Når først letbanen er etableret kan den ikke flyttes, og det vil derfor være et fejlskud af den værste slags, hvis ikke biltrafikken tænkes ind i projekteringen fra starten.


Derudover er Århusvej mellem E45 og Haldum udpeget som en del af det strategiske vejnet. Det betyder, at kommunen skal sikre, at vejen har en god fremkommelighed og kapacitet, så den kan aflaste bl.a. motorvejene, hvis de skulle blive spærret. Også det taler for, at Århusvej fra starten skal forberedes til en udvidelse til i alt 4 vognbaner.






Velkommen til Verden

Den 24. maj blev jeg far til en lille dreng. Selvom jeg på forhånd var klar over, at dette her ville blive stort, så har omfanget af begivenheden på den mest forunderlige vis ændret mit syn på mig selv og min egen tilværelse. Alt sammen til det bedre vel at mærke.

Det betyder også, at jeg nu tilhører et ikke helt lille fællesskab af voksne mennesker, der uden på nogen måde at være påvirket af alkohol, bevæger os rundt om natten og snakker usammenhængende om stofbleer og roser vores barn for farven på hans afføring. 

Nu venter barselsorloven, og det bliver fantastisk at se Mads vokse og lære. 

Undgå bolighajer

Langt de fleste udlejere er ærlige mennesker, som får deres indkomst ved at udleje boliger. Men som i alle brancher er der brodne kar, som forsøger at udnytte de små fisk – lejerne. Vi kalder dem i daglig tale for bolighajer.
Bolighajen vil ikke gå af vejen for at kræve penge under bordet for at leje et lejemål ud. Bolighajen har måske ikke engang ret til at leje et lejemål ud, men gør det alligevel. Bolighajen vil forsøge at få den højest mulige husleje, uden at skulle foretage nogen som helst indsats i form af vedligeholdelse eller udbedring af mangler på lejemålet. Og klager lejeren til Huslejenævnet, så vil bolighajen på alle mulige måder forsøge at chikanere lejer til enten at opgive klagen eller at flytte.

Alt hvad bolighajen kan finde på, når først lejer er flyttet ind, er lejer beskyttet imod i loven. Men det kan til tider være svært at overskue ens rettigheder, ligesom det vil tage tid at få løst problemerne. Og der er ingen garanti for, at lejer kan få sine penge retur. Derfor er det i lejers interesse helt at undgå at leje sig ind hos en bolighaj.

Følgende tjekliste bør du som minimum gennemgå, inden du lejer bolig hos en privat udlejer:

  1. Er udlejer ejer af boligen? Dette kan undersøges på www.ois.dk. Du indtaster blot kommune og adresse, og så kan du se, hvem der ejer boligen. Det er vedkommende, der ejer boligen, der skal stå som udlejer på kontrakten. Lejer du igennem et udlejningsbureau, bør udlejers navn stå c/o udlejningsbureauet.
  2. Er udlejer selv lejer og skal du fremleje? Du bør i så fald se en kopi af udlejers egen lejekontrakt eller andelsbevis, hvis der er tale om en andelsbolig. Du bør også kontakte ejeren af ejendommen og få bekræftet, at din udlejer godt må fremleje til dig. Se i øvrigt kapitlet om fremleje angående at sikre dine rettigheder mest muligt.
  3. Se efter om navnet på gadedøren og postkassen stemmer overens med udlejers navn, hvis udlejer selv bor i lejemålet.
  4. Kræver udlejer penge under bordet for at du må flytte ind? Eller at du skal betale depositum eller leje, før lejekontrakten er underskrevet? Dette er typisk noget, som bolighajer kan forventes at gøre. Find en anden udlejer.
  5. Bor der allerede en lejer i lejemålet? Kontakt vedkommende og få bekræftet, at vedkommende skal fraflytte, inden at du skal overtage lejemålet.

Ovennævnte vil aldrig kunne sikre dig helt imod at blive snydt, men det kan forhindre de værste tilfælde af svindel. 

Bedre busbetjening og trinbræt i Søften

Med de aktuelle forringelser af den kollektive trafik i Favrskov Kommune in mente bør alle alternativer overvejes.

Før valget var der tæt dialog mellem Karen Jespersen (V) og den daværende transportminister omkring etablering af et trinbræt i Laurbjerg mellem Langå og Hadsten. Den nuværende regering har så valgt at sylte det projekt på trods af løfterne om at ville udbygge den kollektive trafik.

På samme måde som i Laurbjerg bør der etableres et trinbræt ved Søften, sådan som Venstre foreslog i sit valgprogram til det sidste byrådsvalg.

Således har det sydlige Søften været afskåret fra busbetjening siden august 2011, hvor rute 124 blev nedlagt, og den nærmeste bus er nu rute 200 og den nye rute 124 som begge kører igennem den nordlige del af byen. Dette på trods af, at området langs Engdalsvej som blev betjent af den tidligere rute 124 er i stor vækst med mange tilflyttere.

Jeg har ikke hørt nogen gode argumenter for, hvorfor den nye rute 124 ikke kan køre ad Engdalsvej lige som den gamle. På den måde vil byen være dækket ind.

Men derudover vil en tiltrækkende mulighed for bedre kollektiv betjening være et trinbræt i Søften, som kan betjenes af regionaltogene – p.t. Arriva – på strækningen Århus – Langå – Viborg – Struer.

Fra trinbrættet vil passagerne have under 15 minutter med tog til Århus Hovedbanegård. Trinbrættet vil være en attraktiv mulighed for hurtig transport til både Århus, Randers og Viborg.

Arriva har tidligere vist interesse for etableringen af trinbræt andre steder langs ruten, men Banedanmark har indtil videre ikke givet tilladelse til oprettelse af nye stoppesteder langs ruten, og der er desværre ikke noget der tyder på, at vores socialdemokratiske transportminister vil arbejde for sagen..

På strækningen mellem Hinnerup og Århus er der p.t. ingen stoppesteder, men udover et stoppested i Søften, kunne andre muligheder være i Tilst, Brabrand og Åbyhøj. Kobles det hele sammen med letbane fra Lisbjerg til Hinnerup vil det give en bred og attraktiv kollektiv banetrafik vest for Århus – og reelt en ringbane i området.

søften-overskæring

Billedet til venstre er det tidligere trinbræt i Søften.

Et nyt trinbræt kunne sagtens placeres det samme sted, som det gamle, hvor Brushøjvej kører over jernbanen.

Lad os først alle arbejde for, at Laurbjerg får sit længe ventede trinbræt. Derefter er det næste stop Søften.

Letbane til Hinnerup

Mens de forberedende arbejder med at etablere letbane fra Århus midtby til Lisbjerg er i fuld gang, foregår der i baggrunden planlægning af, hvor de næste letbane-etaper skal anlægges. Umiddelbart er 3 etaper i spil til at blive den næste udbygning.


A. Lisbjerg – Hinnerup
B. Århus C – Brabrand
C. Århus C – Skanderborg via Hasselager



Jeg er fortaler for, at Lisbjerg – Hinnerup prioriteres, som den næste etape. Her er hvorfor:
1. etape som er under anlæg forbinder Odder, Grenå og Århus C med de store arbejdspladser på Århus Universitet, Skejby Sygehus og erhvervsområdet i Skejby generelt. Det 1. etape ikke gør er, at give god offentlig transport for de mange tusinde, der hver dag kommer nordfra, for at arbejde i Skejby og Århus.


Hvis du bor i Viborg, Randers eller længere væk, og tager toget på arbejde i Århus, så skal du i dag med toget ind til Århus H, og så med bus ud igen i myldretrafikken. Med en letbane Lisbjerg – Hinnerup, kan alle disse mennesker i stedet stå af toget i Hinnerup, skifte til letbanen og blive kørt direkte til deres arbejdsplads uden unødvendige og tidskrævende omveje. Det må også formodes, at mange af disse mennesker i dag tager bilen på arbejde, netop fordi der ikke findes en attraktiv kollektiv løsning.


Letbanen til HInnerup vil derfor skabe en sammenhængende kollektiv trafikløsning omkring Århus, hvilket ingen af de to andre foreslåede etaper vil kunne. Den vil også være med til at nedbringe antallet af personbiler fra Viborg og Randers, som hver dag pendler til Århus Nord.



Jeg skriver Århus med Å

Blot til orientering så er jeg fuldt ud klar over, at et meget lille flertal i Århus Byråd har besluttet, at byens navn ikke længere skal staves med Å. 


Nu mener jeg for det første ikke, det er noget, som man på den måde fra politisk hold bør trække ned over befolkningen – og slet ikke uden først at have spurgt dem. Hvis så blot flertallet inden kommunalvalget havde meldt ud, at hvis man stemte på dem, så ville de ændre bynavnet. Så fint nok. Men at komme med det lige efter valget… Det var ikke pænt gjort.


Men i mellemtiden er borgmesteren gået af og er nu Europaminister for Socialdemokraterne. Jeg venter nu i spænding på, hvilke andre stednavne, som han vil foreslå ændret, så de bliver internationalt acceptable.

Århus-Viborg motorvej som OPP

Som jævnlig bruger af rute 26 mellem Århus og Viborg glæder det mig, at der nu endelig foreligger en VVM-rapport, som kan danne grundlag for at få bygget motorvej mellem Århus og Hammel. 


Det er derimod trist, at der ikke er penge til at gennemføre arbejdet. Men når vi ser på successen med en OPP-motorvej til Sønderborg, så er det oplagt, at rute 26-motorvejen bygges efter samme koncept. Bl.a. flere danske pensionskasser har vist interesse for at skyde penge i infrastrukturprojekter, så lad os se for alvor at komme i gang. Det vil også være med til at holde hånden under beskæftigelsen i en tid, hvor staten ikke selv har pengene, og hvor regeringen i øvrigt prioriterer de penge der er, til projekter i og omkring København. 






Har andelsboligformen spillet fallit?

Andelsboliger har i mange år været meget attraktive som boligform, da det generelt var billigt at bo i dem, ligesom det var billigt at købe sig ind i foreningen, da priserne var styret af en maksimalpris ordning.


For ca. 10 år siden blev reglerne for værdiansættelse af andelsboliger imidlertid ændret, så boligerne nu kunne vurderes på flere forskellige metoder, hvilket medførte, at mange foreninger ændrede beregningsmetode til den metode, som ville give de daværende beboere den højeste gevinst. Der var således rigtig mange, som havde købt andelsbolig før reformen, som tjente rigtig mange penge. Til gengæld er hele andelstanken samtidig forsvundet.


Tag min egen andelsboligforening i Skejby som eksempel. Foreningen blev stiftet i 2004, og det kostede 25.000 kr. at købe sig ind. De priser steg hurtigt og i 2006, da jeg købte min andel, blev de solgt til maksimalpriser på 550.000 kr. Året efter var andelsværdien regnskabsmæssigt 1,1 mio. kr. Herefter gik det så nedad igen, da finanskrisen ramte. I dag (2012) er den pris andele max. kan sælges til 287.000 kr. 


Hovedårsagen til den store værdinedskrivning i min andelsboligforening er et renteswap-lån. Renteswappet har den fordel, at renten på foreningens lån er fastlåst på ca 4,7% de næste 20 år. Men nu hvor renterne er meget lave, så påvirker lånet regnskabet negativt med hvad der svarer til 260.000 kr. pr. andel. Det er selvfølgelig kun midlertidigt, for renterne vil jo stige igen, og når renterne overstiger ca. 4,7 % vil lånet påvirke regnskabet positivt, men det hjælper ikke dem, som gerne vil sælge nu.


Til gengæld kan det være et rigtigt godt tidspunkt at købe andelsbolig på, da sandsynligheden for at renterne kommer endnu længere ned må anses for at være minimale.


Politikerne har låst andelsboligformen fast på en måde som ingen anden boligform er ramt af. Nemlig maksimalpris-systemet. Dette system er efter min mening nu modent til at blive ophævet.


Det må i stedet være op til den enkelte at sælge sin andelsbolig til den pris vedkommende ønsker, og som markedet kan bære. Så fjern maksimalpris-systemet. 


Derudover bør det kraftigt overvejes at lovliggøre omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder. Dermed deles foreningens aktiver og passiver ud på de enkelte medlemmer, boligafgiften forsvinder, og hver enkelt ejer kan indrette sin økonomi uafhængigt af sine naboer. Dertil kommer at renterne på lån til ejerlejligheder generelt er væsentligt lavere end renterne på andelsboliglån.